544 / 795
532
F. C. Kålund-Jørgensen
tighed andre Bekymringer, saa vilde det dog være smer
teligt for mig, om ikke ogsaa jeg havde Lod og Del i
D (a )n (m a r )k s Konges, i D .(eres) M .(ajestæts) Naade.
Til Chr(istian) VIII.
Da jeg søgte Skoledirektør Posten i Kbhvn.“
(Adresseret på bagsiden „Fra D. G. Monrad til
Chr(istian) VIII.” ) 32
Konklusion.
At dronning
Caroline Amal i e
nærede uvilje mod Mon
rad, kan der efter aktstykkerne ikke være nogen tvivl
om. Han stod for hende som en „drivtig, virksom mand“,
der „uden Vor Herre“ ville bringe skolen ud af den
„gamle Slendrian“ og indføre „Raisonneren og Critiseren
over Regjeringen“, og hun støttedes i denne opfattelse
af Grundtvig. Det synes også hævet over al tvivl, at hun
har delagtiggjort kongen i denne sin mening, men om
det havde nogen betydning, kan ikke påvises. Den posi
tive hjælp, hun har ydet Rørdam til at blive en egentlig,
end sige farlig konkurrent, har i hvert fald været pro
blematisk. Hendes tilsagn til ham har nærmest præg af
et fromt ønske. Hvis hun havde haft enevoldsmagten
over skolevæsenet, ville hun ikke have betænkt sig på
at overdrage ham fuld myndighed, men under de nuvæ
rende „konstige og forvik lede“ forhold anser hun ham
for uegnet. Det samme resultat var Skoledirektionen
kommen til, hvorfor den i sin indstilling direkte d iskva
lificerer ham, og Kancelliet skænker heller ikke hans
ansøgning nogen interesse. Teorien om, at valget stod
mellem Rørdam og Monrad, lader sig derfor ikke opret
holde.33
Hvad
kongens
stilling angår, er forholdet mere uklart.
Hvis han ville tage politiske hensyn, måtte Monrads
chancer være ringe. Hans placering som en af forgrunds
figurerne i oppositionen var manifesteret med al ønske