553 / 795
Skoledirektørembedet i København
541
regel, at den kaldende myndighed i en sådan situation
først og fremmest retter opmærksomheden på fælleskan
didaten. Kongen kunne i dette tilfælde så meget lettere
gøre det, som han derved i nøje overensstemmelse med
den af ham selv udstedte anordning ville komme til at
bane vej for knæsætteisen af et nyt princip, nemlig at lade
de rent faglige, pædagogiske og tekniske kvalifikationer
være afgørende. På en tid, da den offentlige skole overalt
stod under gejstligt tilsyn og administration, fra sogne
præsten i de små kredse, til provsten i amtskredsene og
biskoppen i stiftet, med et øverste styrende element i det
bureaukratiske Kancelli, altså under teologisk og juri
disk formynderskab, placerede Christian den Ottende
ved sin udnævnelse af Borgen en praktisk pædagog i
spidsen for landets største skolevæsen, en mand, der
ikke havde teologisk (eller juridisk) embedseksamen,
men derimod den højeste skoleembedseksamen, man kun
ne få, og en ubrudt lærerkarriere bag sig, altså en ansø
ger, hvis kvalifikationer var uom tvistelige og tilmed doku
menteret af betydende skolefolk og selve Direktionen for
Universitetet og de lærde Skoler. Afgørelsen, der kom til
at lægge grunden til en tradition, der er bibeholdt til
den dag i dag,48 var lagt op for kongen ved den måde,
indstillingen var foretaget på. Heri må man se årsagen
til, at valget faldt på Borgen, og overleveringen om, at
Monrad på uberettiget vis var forbigået af usaglige grun
de, må derfor betegnes som en myte, der ikke har nogen
hjemmel i de autentiske aktstykker.
N O T E R
!) Til samm enligning kan oplyses, at reglerne for lærernes løn
ning fastsattes ved D irektionens resolution af 8 /9 46 (J.N. 374b)
til følgende: Beg.løn for 36 ugl. t. 300 dr. årlig, efter 2 års forløb,
hvis han har udvist flid og duelighed, et tillæ g af 50 dr.; efter an
dre 2 års forløb erholder han under samme betingelser, og hvis