710
H a n s H. F u s s in g
tid at være“, og Arnold Dyssel skulle derfor inden 15 dage
betale 200 rdl. i bøde. Spørgsmålet om den ulovlige bru
deredsel avgjordes derhen, at hvis det ikke kunne mod-
bevises, skulle hun bøde, og det må bruden åbenbart ikke
have kunnet eller villet, for dette spørgsmål appelleredes
til Rettertinget.
Arnold Dyssel appellerede hele sagen, og den behand
ledes av Rettertinget 5. maj 1636. Frifindelsen i sagen
om gæsternes antal ansås for avgjort ved Rådstuerettens
dom, men spisningen var vedgået, „dog efterdi det alene
befindes en hel ringe spisning at være frembåret nogle
syge til vilje, har kongelig majestæt nådigst bevilget, at
derfor 20 rdl. må udredes“. „Belangende den tjeneste
piges bruderedning“ skulle Arnold Dyssel bøde efter Råd
stuerettens dom.16
Selv om Arnold Dyssel ikke helt klarede frisag, sparede
han dog det ikke ubetydelige beløb av 180 rdl., idet det
her som så ofte viste sig, at Rettertinget ikke hængte sig
i formaliteter, men så på sagens realiteter, og her accep
terede man den pudsige forklaring, at de gravide kvinder
i deres madtrang uden deres værts vidende havde serveret
sig selv den friske pølse. Arnold Dyssel havde efter råd
stuedommen deponeret de 200 rdl. hos kæmneren, så både
kongen og byen, der skulle dele bøden, har fået deres
penge, men da byfogedregnskaberne mangler 1635— 37,
kan man ikke se, når han har fået det overskydende til
bagebetalt.
N O T E R
En kærlighedshistorie 1627
.
i )
I en a v h a n d lin g i H isto risk e M edd elelser om K øb enhavn 1. rk.,
I og III, h a r V. A. Secher gjo rt rede fo r det, isæ r i ju r id isk h e n
seen d e, væ rd ifu ld e sto f, der lig g er i b yfoged regn sk a h ern es sa g efa ld s-
register.




