Nogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r f r a C h r is tia n IV ’s tid
7 0 7
EN B R Y L L U P S F E S T 1 63 5
Arnold Dyssel blev efterhånden en fremstående borger
i København, og allerede ved sit bryllup i 1635 må han
have siddet godt i det, men selve denne begivenhed var
lige ved at give ham et alvorligt knæk, om end ikke så
meget økonom isk, selv om det var en alvorlig bøde, der
truede ham, men mere socialt, fordi han var ved at
komme i en større kon flik t med tidens bestemmelser om
brylluppers højtideligholdelse. For at bekæmpe den over
håndtagende luxus, der udfoldedes ved alle fam ilie
begivenheder, greb regeringen gang på gang ind og søgte
at holde overdådigheden indenfor sømmelige grænser.
I 1615 bestemtes således, at til et bryllup indenfor den
borgerlige overklasse som borgmestre og rådmænd og
gejstlige, og hertil må Arnold Dyssel være blevet regnet,
måtte der kun indbydes 24 par, inclusive foregangskvin
derne, og desuden 12 ungkarle.1 Foregangskvinderne
havde en vigtig funktion, idet det var dem, der smykkede
huset, sørgede for madens servering og endelig „redte“
bruden, og hertil kunne da også kun bruges erfarne hu s
modre. Selve bryllupsfestens omfang begrænsedes i 1624,
idet en forordning fastslog, at der ikke måtte være ud-
sp isning med øl og mad om mandagen eller andre dage
for foregangskvinderne eller andre, idet brylluppet vist
nok altid holdtes på en søndag.2
Kort efter sit bryllup fik Arnold Dyssel 25. marts 1636
skøde på den store gård i Kongensgade d. v. s. Lille Kon
gensgade, matr. nr. 84 i Øster Kvarter,3 hvor han boede
resten av sit liv, og som han formentlig har beboet
allerede ved brylluppet. Yderligere erhvervede han i
samme gade tre våninger — matr. nr. 119 og 120 — i
1640,4 og op ad d isse våninger løb en gang, der fik navn
efter ejeren.5 Allerede i 1633 havde han tre boder på Nør
regade,6 så en væsentlig del af hans formue har været an
45*




