Previous Page  720 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 720 / 795 Next Page
Page Background

708

H a n s H. F u s s in g

bragt i grundejendomme. Han blev nytårsaften 1639 med­

lem av Det danske Kompagni7 og var 1651-52 stadskæm-

ner.8 Selv om han i 1657 må have været en ældre mand,

har han dog nok været til volds under belejringen, for

han fik fra Tøjhuset udleveret en musket og en degen.9

Hans senere sociale position fremgår iøvrigt derav, at han

var med til at udstede fuldmagter til hyldningerne av

Frederik III i 1648 og av hans søn Christian i 1650.10

Han døde kort før 10. januar 1659.11

Hans bruds navn forekommer ikke under den her be­

handlede retssag, men hun hed Maren Andersdatter og

må også have hørt til det gode borgerskab, idet den sene­

re borgmester, storkøbmanden Find Nielsen Trellund i

1635 var hendes formynder.12 Hun levede endnu 13. juni

1640, da hun optrådte som ægteskabsmæglerske. Hvornår

hun døde, vides ikke, men Arnold Dyssel overlevede

hende og blev gift igen med Maren Jacobsdatter. For­

mentlig var han enkemand, da han blev gift med Maren

Andersdatter, for 24. juli 1631 blev en Arnold Dyssel i

Vor Frue Kirke i København gift med Mette Anders­

datter.13

Bryllupsfesten fejredes vistnok i brudgommens hjem ,

for i al fald forberedte man sig i hans hus blandt andet

ved at slagte et svin, og der var fredagen før brylluppet

sam let en del mennesker i huset, blandt andre Hans van

Campen ved den gamle mønt og nogle av foregangskvin­

derne, hvoriblandt var N illes datter under „Fortun“,14

Maren, sal. hr. N ilaus’ datter, Jacob Jensen Delleskrivers

datter og Find N ielsens stadsmø.15 Nogle av de forsam ­

lede kvinder var frugtsommelige, og da de lugtede den

megen slagtemad, „er dem lyst påkommet nogen varm

pølse av samme svin at måtte frembæres, deres lyst

dermed efter kvindelig vis at efterkomme“, og de fik da

også pølse, men det var ikke „nogen fuld måltid“, og

Arnold Dyssel var uvidende om dette traktement.