715 / 795
Nogle k ø b e n h a v n s k e r e ts s a g e r f r a C h r is tia n IV ’s tid
7 0 3
lade side. Måske er hun allerede som følge af Mentz
Christoffersens julebrev i 1619 blevet klart over, at for
bindelsen med ham ikke var videre holdbar, for allerede
inden den endelige „sk ilsm isse“ i 1624 havde hun ved
fastelavnstid 1621 fanget en anden fisk. Peder Eilersen
var født ca. 1600, blev student fra Haderslev og immatri
kuleredes i København 15. april 1620 og studerede, til
han blev baccalaureus 1624, og 1. december samme år
blev han ordineret til sognepræst for Borre menighed
på Møn.3
Som student er han kommet i Marens garn, og de ind
gik i 1621 en — desværre udateret — kontrakt. Den kald
tes et trolovelsesbrev, og det hed heri, at han havde „av
velbetænkte mening og gode råd lovet og tilsag t“ at gifte
sig med Maren, og hun havde lovet det samme, og „det
av ingen løsagtige forsæt eller udi drukkenskab, men . . .
godvilligen“, for hvis ære og gode hun har bevist ham.
Han forpligtede sig på tro og love, sjæl og salighed og al
den part, han agter hos gud i him len, aldrig at forlade
hende, og in tet skulle skille dem uden den timelige død.
Da Maren ikke kunne skrive og ikke ville betro andre
til at skrive hendes hjærtes tanke og gode vilje, så havde
hun i stedet foræret ham en guldring som tegn og pant
på, at hun heller ikke ville forlade ham eller tage nogen
anden. — Så vidt trolovelsesbrevet, som Peder Eilersen
senere vedstod, men der må være indgået en yderligere
overenskomst mellem dem, for der var senere under
landemodesagen i Roskilde tale om „adskillig gods og
penge, som han sku lle av hende bekomme, som beløb sig
til en stor summa penge“. Det ser kort og godt ud til, at
Maren har købt sig en mand.4
Da Peder Eilersen kom til Borre, gik det imidlertid
galt, for der sad en enke på kaldet, og hende må han vist
også have lovet ægteskab, for det hedder, at han snød
hende nogle penge fra, og det kan tyde på, at også hun