711 / 795
sius, som han beskyldte for uretmæssigt at have flyttet
sin gavl ind på hans grund og derved at have begået ran
og vold. Om det er den ovennævnte Peder Christoffersen,
kan ikke avgøres; Blasius Møller var ikke nabo til den
ejendom, hvor det ovenfor behandlede foregik, men Pe
der Christoffersen kan have ejet en gård, der stødte op
til bartskærerens hus på den anden side av gaden. Blasius
Møller ville ikke lade de slemme beskyldninger sidde på
sig og stævnede injurianten for Rådstueretten, der d. 5.
maj 1623 idømte Peder Christoffersen fyrretyvemarks
bøden og fastslog, at han skulle stå sagsøgeren til rette.
Peder Christoffersen appellerede til Herredagen og fik
for så vidt noget ud av det, som han fritoges for den
fyrretyvemarksbøde, der var ham til skade på æren, men
for sin skælden mod borgmestre og råd under rådstue
sagen sku lle han bøde 40 rdl., og iøvrigt stadfæstedes
rådstueretsdommen.11
Hvis det nu er den samme Peder Christoffersen, kan
man forstå, at han har næret indgroet modvilje mod alt,
hvad der hørte til bartskærerens hus, men her var for
holdene heller ikke helt gode, selv om det ikke var mester
selv, der kom galt av sted. Mester Blasius må i 1626
have været gift, for da havde han en amme Boel Jens
datter, der havde fået et barn med en bartskærsvend
Jacob, som dog var i tjeneste hos en anden mester, Jacob
Rowan, og som rejste til Tyskland, inden hans barn blev
født, og derved slap for at betale lejermålsbøde. Hans
stakkels veninde kunne ikke selv betale sin bøde, men
en kone på Nørregade betalte for hende 4 sldl. 1 mk.12
Året efter var det rent galt med en anden, der var i
mester B lasii brød, for en av hans bartskærersvende blev
henrettet med sværd, fordi han havde stukket en student
ihjel, hvad der kostede byen 2 dl. cur. til skarpretteren.13
Måske var d isse fortrædeligheder grunden til, at mester
Blasius forlod København og drog til Køge, hvor han av-
Nogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r fra C h ris tia n IV ’s tid
0 9 9