707 / 795
N ogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r fr a C h ris tia n IV ’s tid
ß 9 5
han kunne blive avklappet derfor“. Hun vidste nu ikke,
hvordan man sku lle få Nicolaus Regell ud på gaden, men
foreslog, at hun skulle sende bud efter Eline, der skulle
kalde ham ud og sige, at han skulle gå hen til Johanne
Kochs, for så kom han vel ud. Hun betænkte sig imidler
tid og sagde i stedet til Laurids: „Vil I ikke selv gå til
ham og sige, han skal gå til Johanne Kochs?“ Laurids
var villig dertil og gik over til mester Blasius og sendte
hud med en dreng til Nicolaus, at han skulle komme hen
til Johanne, hvorpå Laurids vendte tilbage til Peders,
hvor datteren bad ham få noget mere at drikke, så skulle
hendes søskende stå i døren og tage vare på, når Nicolaus
kom ud. Da han alligevel ikke kom, bad datteren Laurids
gå derover igen, „for får vi ham ikke ud i aften, så drager
han til Holbæk i morgen, og så bliver der intet av“. Lau
rids gik så igen over gaden og fik fat i Nicolaus selv og av-
leverede sin besked, hvortil Nicolaus spurgte, om der var
nogle gode venner hos Johanne, men det kunne Laurids
ikke svare på og gik tilbage til Peders. Lidt efter sagde
en anden av Peders døtre, der åbenbart havde stået på
vagt i døren: „Han kommer nu. Nu er der lys i mester
B lasius’ dør, nu vil de udgå“. Roluf og Laurids kom så
ud på gaden og „kom så i færd“ med Nicolaus i St. Cle-
mensstræde8 og tog med gewalt hans degen fra ham,
men han selv undløb, og de to sømænd bragte blot deres
trofæ tilbage til Peders hus, hvor de kom ind ad en bag
dør ud til Klædeboderne. På vejen tilbage traf de på hjør
net af St. Clemensstræde og Gammel Torv byskriverens
tjener Henrik Therkelsen, der havde været hos Nicolaus,
da der kom bud, om han ville komme hen til Johanne.
De to bådsmænd antastede Henrik, så han måtte undløbe,
men en av dem fik fat i ham. Han opdagede nu hurtigt,
at det ikke var Nicolaus, og Henrik bad da om at måtte
gå med fred, da han in tet ondt havde gjort ham, og så
slap han fri.