Nogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r f r a C h ris tia n IV ’s tid
EN K Æ R L I G H E D S H I S T O R I E 1627
Købmanden Peder Christoffersen købte 28. april 1617
av Universitetet tre grunde på hjørnet av Gammel Torv og
Klædeboderne, nu Skindergade, og sammenlagde dem til
matrikelnummer 158 i Snarens Kvarter. Han ejede denne
ejendom endnu 1645, men må være død kort efter, da
hans søn Christoffer Pedersen ejede den i 1649 og endnu
var dens besidder i 1668.2 I 1633 ejede Peder Christoffer
sen desuden fem boder på Gammel Torv og een på Nørre
gade,3 og da han var med som en av de første købmænd,
der havde bod på Børsen, må han have været en mand
med en vis social position.4 Medens hans kone ikke næv
nes under retssagen, var han i 1645 gift,5 og det er mu
ligvis hans anden kone, for i al fald havde han en voxen
datter og i det m indste to sønner og en anden datter
i 1627.
Diagonalt overfor ham på hjørnet av Gammel Torv og
Nørregade boede da bartskæreren mester Blasius Møller,6
der som svend havde Nicolaus Regiil eller Regell,7 der
imidlertid allerede samme år flyttede til Roskilde, måske
som følge av den her omtalte sag. Mellem Nicolaus Regell
og Peder Christoffersens ældste datter, hvis navn desværre
ikke kendes, må der være opstået en venlig kontakt, for
han skrev flere gange hemmeligt til hende, men en dag,
da der kom en lille dreng med et brev, blev postillonen
standset av Peder, der tog brevet og trak drengen med sig
ind og examinerede ham, og dermed avsløredes Nicolaus
underfundigheder. Når datteren ikke selv har fortalt sin
fader om de gentagne henvendelser fra barbersvenden,
kan man vist gå ud fra, at hun ikke har været helt lige
gyldig for hans opmærksomheder, men efter opdagelsen
blev hun yderst forbitret på ham, muligvis fordi han da
44*




