Nogle k ø b e n h a v n s k e re ts s a g e r f r a C h ris tia n IV ’s tid
693
Denne samtale fandt sted i den første stue hos Peders,
man kom ind i, og Peder bad ham nu gå ind i den anden
stue og få mad med ham, men datteren mente, at dette
skikkede sig ilde, for så kunne pigerne og de andre folk
mærke, hvad der var i gære. Peder klarede nu denne
vanskelighed ved at foreslå, at Jacob skulle lade, som
om han var kommet for at købe noget bommesi til et
overliv til sin kone. Peder gik nu ind i den anden stue
og sendte bud efter Jacob, der så kom ind og fik forelagt
tøjet, hvorpå Peder bad ham med til bords. Under mål
tidet trak datteren Eline ind i den første stue og foreslog
hende, at hun skulle gå over til mester Blasius og bede
Nicolaus gå hen til Johanne Kochs, for så kunne Jacob
„komme i færd med ham og give ham hans rest“. Eline
ville ikke og sagde, at de ikke var kommet „på sådan vil
kår og lejlighed“, og hun ville ikke sælge sin mand så let,
at han skulle gøre sådan gerning og komme i ulykke, og
så gik hun tilbage til de andre, og da hun kom, rejste Ja
cob sig og ville gå hjem . Datteren tilbød nu, at hvis Jacob
kom for skade og slog den karl, så han blev landflygtig,
så ville hun forsyne Eline, så længe hun levede, „så hun
skulle ingen bræk have“. Jacob var imidlertid blevet be
tænkelig, formentlig takket være sin kone, og han blev
fulgt til dørs av Peder, der bad ham komme igen næste
morgen „på brændevin for en mark“, for så kunne Jacob
stå bag Peders stuedør og se, når Nicolaus gik til kirke,
og tage kending på ham. Det lovede Jacob ganske vist,
men han kom ikke.
Senere hørte Jacob av andre, at Peder havde bestilt to
andre karle til overfaldet, og en dag kom Peders datter
til ham og hans kone og bad dem om, at de, hvis de blev
stævnet som vidner, ville benægte hele samtalen, da de
ellers kunne blive årsag til, at hendes fader kom i u lej
lighed og mistede bo og gods, hvis sagen blev åbenbaret.
Yderligere havde Jacob haft besøg av en ham ubekendt




