221 / 226
ANMERKNINGER
215
S. 97.
Magister Hans: Hans Hngell,
f. i Trondhjem 1658, sogne«
prest i Bragernes 1692 til sin død 1728.
Ruth:
vistnok Carl von
Ruuth,
f. 1662, schoutbynacht 1710, admiral 1714, avsked s. a., d. 1732.
Tøris
i Mandalen, Tørris Christensen Nedenes,
d. 1721.
S. 101.
Fureblaase,
dansk fyrblase, skib av furu.
S. 102.
Bethlehem,
gjestgiveri paa Øvre Spissø i Finnaas, S. B. h.
S. 103.
Hrenfeldt,
Frantz Corfitz, kapteinløitnant 1714 (?)
Niels Falk
findes ikke ;
Olaus Falck,
kapteinløitnant, d. 1713.
S. 104.
En Stavangermand, Camelis van Cruys
, f. 1657, d. 1727.
Hallingsaas,
Hallensaas, før nævnt ved Kvæsthuset.
Skabelig,
skibelig.
S. 106.
Guldholmen,
Gullholmen, i syd for Lysekilfjorden, ret i vest
for Orust.
S. 107.
Hersholm
, Hirsholmene, Danmarks mindste sogn, nogen
holmer n.ø. for Frederikshavn (Fladstrand).
S. 108.
Skougs hovet,
Skovshoved.
S. 110.
Castrup,
Kastrup paa Amagers østkyst overfor Saltholm.
Mierbusk,
liten vissen busk? Av mfæren, spæd og vissen?
S. 111.
Riern,
stroppen som brukes til at „ r i“ slæperen fast med;
den baat som bugserer, „ride r“ , slæperen fast. Ogsaa brukt om jolle«
bommer og kraner,
dan Rap,
den menige matros (smign. JanHagel).
S. 113.
Gurm,
gjørme, dynd.
Tidzelen,
der Dornbusch, se s. 7.
Bremer Sløytel
var et bombarderskib (se s. 120).
S. 114.
Vognhuset,
vaabenhuset.
Raier,
roer (s. 116 røyer; mnt.
roier).
S. 118.
Gribswold,
Greifswalde.
Stavangers brand
: omtrent 150 av
de mest velstaaende fam ilier mistet sine hus, 200 hus blev igjen.
S. 120.
Pært,
Peerd i n. f. indløpet til Greifswalder Bodden.
S. 122.
Spirer,
tynde tømmerstokker, master.
S. 123.
duel,
Just, f. 1664, gesandt i Moskva 1709—1712, viceadmi*
ral, d. 1715 i slag ved Jasmund.
Hnfayø,
envoyé.
S. 124.
Sandhammeren,
Skånes sydøstspids, altsaa farvandet
Ham*
mervand
mellem Skåne og Bornholm.
S. 126.
S i Deus
o. s. v. Hvis Gud er for os, hvem er mot os. Der
skal staa:
quis.
Det var en almindelig indskrift paa tyske sabler.
Forde
vind,
med god vind, medvind (eg. vorde vind vendende mot vinden).
S. 127.
Bowenvad,
kanske
trinsen;
touget g iir i et „vad“ som merse«
raaen hæves og sænkes med.
S. 128.
Spring paa tørgene,
spring paa ankertougene for at for
andre skibets stilling til vinden.
S. 129.
Nyss Bissen, Neuspitzer,
se s. 93.
Nywen Stad,
Neustadt
i Holstein, nævnt ogsaa senere.
S. 130.
Rundekirken,
kirken ved Runde taarn, Trinitatis.
Begge