75 / 226
SEPTEMBER 1711
69
efter saag skjel vagten samme døde mand, hvor kom op
ved siden af skibet, og gik op for trappen og ind i skibet,
i sin forrige gestalt. Og samme nat var han nere hos skip*
peren i hans koye, og brød hans hals i støkker, saa at
hans hoved stod for kjert paa ham. Andre dagen der efter
døde han og blev begraven paa Stevens. Siden spøgte han
saa om nætterne i Stevens skov, at der konde ingen faa
roe for ham. Ligesaa gjorde det nu i aar i Stevens skov,
at vore folk, som laa der, konde ikke faa fred om natten
for dødninger, saa at hver nat rev de ned koyene for nogle
og knibte og kryste nogle, saa at de var nær lame. —
Passfiartis]: at paa Anna Sophia forleden aar a° 1710,
da hun laa under Bornholm og under Stevens, døde der
om bord 160 matroser. Og idag, som var d. 16 septmbr, var
jevn døgn, nat og dag lige lang. Og var nu den første høste
dag (Bless be God for this sommer now past for a good
health). —
Passjiartis]: at da fregat Lossen krydsed i Nordsøen i
6 uger a° 1710, da forliste han sin forebramsteng og sin
store steng, og ingen mand fk skade. Samme tid forliste
han sit anker under Jylland. Tougit sprang i støkker.
d. 17. ditto torsdagen, som var første høste dag. Vi
krydsed med Prins Wilhelm vester for Bornholm. Det
blaaste hel hårdt af en vestlig vind med storm, regen og
hagel boyer.
Pass[iartis]: at for 5 aar siden var der en fransk kaper,
som pløndred ud en Hollands lods galiot, og det saa ofte, at
de kunde da ikke lide det lenger. Da tog skipperen engang
lods galioten fuld af folk med handt gevær og gjorde
tæt med huller langs siderne og sætte korke propper ind i
dem, saa det konde ikke synis. Da gik han ud, og denne
franske kaper kom til ham igjen, og praiede ham, at han
skulde sætte sin baad ud og komme om bord. —Men han
havde til foren sat sin baad ind paa dækket, og timmer*