79 / 308
74
En Dag i Februar d. A. fik jeg fra Fru
Fr. Brun en Indbydelse og blev modtaget af
hende, som havde gjort Bekjendtskab med min
«P s y c h e », over al Forventning.
Jeg maatte tage Plads hos hende i Divanen,
men overlod hende at føre Conversationen, da
jeg mærkede, at hun var saa tunghør, at hun
ikke let kunde forstaa mine beskedne Replikker.
Vor Samtale blev imidlertid afbrudt, da
hendes Datter, den tidt besjungne Ida Brun, nu
indfandt sig og hilsede venligt paa mig — men
med en Basstemme, der maatte overraske fra
en saa deilig, kvindelig Skikkelse.
Lidt efter indfandt Ludvig Heiberg sig — han
var allerede hjemme der i Huset — og jeg troede
strax i ham at see en Tilbeder af den Dame,
som han har besjunget som «Narcis-Adelaide.»
Jeg gjorde altsaa ved denne Leilighed Bekjendt
skab med ham, hvis «Pottemager Walter» jeg
især beundrede.
Da jeg ved hans Ankomst havde trukket
mig lidt tilbage, førte FTu Brun mig ved Haanden
hen til ham og bad ham hilse paa «en yngre
Brodér.»
Han nævnede mig strax ved Navn,
fortalte, at han havde læst nogle af mine Digte,
at det havde forundret ham, «at jeg ikke havde
sat mit Navn paa Titelbladet» — jeg troer, at