82 / 308
■77
Den nyere tydske S k o le , Romantikerne
T ieck , W erner, Novalis etc. hævedes som
Halvguder til Skyerne, og det Bekjendtskab,
jeg paa denne Maade først gjorde med disse
Forfattere, havde noget Afgjørende for mig.
En Aften havde Rudelbach medtaget den
,2den Deel af Schack Staffeldts Digte, som nyligt
var udkommen, og da han havde foredraget
Digtene: «D en u n g e D i g t e r s K la g e » , «T i
d e r n e » og nogle af Sonnetterne, følte jeg , at
ingen dansk Digter havde i den Grad tiltalt
mig, som Schack Staffeldt.
Jeg skrev i min Begeistring en S o n n e t t i l
S ch . S t a f f e l d t , som i Formen var ganske
urigtigt bygget, men den udaandede min Til
bedelse og blev forelæst og indskrevet i min
« P sy ch e .»
E t tidligere stiftet Selskab, H e b e , af Carl
Otto, Geelmuyden, Kopp, Abrahams og flere,
var gaaet overstyr; der var kommet saa mange
Medlemmer ind i dette Selskab, hvoraf Ingen
gjorde rigtig Gavn, saa at det maanedlige Hefte
gik omkring med ubeskrevne B lade, og dertil
kom ogsaa nogle smaa Kurver paa Traaden, saa
at disse Baand, om just ikke løstes, dog løs