75
han havde en lille, bitter Makron i Munden, da
han sagde dette — at Baggesen forleden hos Fru
Brun havde læst flere af mine Digte og rost
enkelte af dem, og at han selv ønskede at laane
dem til Gjennemlæsning, hvilket naturligvis smi
grede mig meget. Da jeg efter Theen om A f
tenen tog Afsked, paamindede Fru Brun mig
om jevnligt at besøge sig og at lade hende see,
hvad jeg producerede.
Siden October f. A. havde jeg altsaa været
i Skolens fjerde Klasse og havde endnu et Aar
tilbage.
Christian Møhi var iblandt dem, der vare
opflyttede tilligemed mig, og han knyttedes med
hver Dag fastere til mig, som jeg til ham.
I
hans Barm udøste jeg alle mine Skolesorger, da
han var min Sidemand, og i hans Faders og
eiegode Moders Huus fandt jeg næsten et Hjem.
En Fætter af Huset, Niels Bygom Krarup,
havde allerede nogle Aars Forspring for os;
han var Regentsianer og studerede sin Philologi
med Gammelmands Alvor, men tilbragte i Reglen
Søndagen i det Møhlske Huus, øverst oppe i
den store, røde Gaard paa Hjørnet af Nygade og
Gammeltorv.