84 / 308
79
glimrende Brystnaal i Kalvekrøset.
Man sagde
mig, at det var Componisten Weyse.
«Hør, min gode Yen!» sagde han med en
lidt snøvlende Stemme, «kjender De den unge
Heiberg?» — Jeg svarede, at jeg havde haft
den Ære at tale med ham hos Fru Brun. — «Veed
De ikke, hvad den nye Udgave af de gamle
Kæmpeviser koster?» — Jeg meente en 8 eller
10 Rdlr. — «For jeg skal sige Dem», blev han
v ed , «Heiberg har tilbudt mig dem , men jeg
er bange, at han vil snyde mig!» — «Seer De!»
fortsatte h a n , «jeg vil ikke componere mere.
Det er, min Sjæ l, skidt! Jeg vil nu begynde
at skrive Tragedier, og jeg vil have Kæmpe
viserne, for at søge om et godt Emne! Har De
læst Hagbart og Signe?»
Dette var mit første Møde og min første
Samtale med Weyse, og, ihvor lidt det er, troer
jeg dog, at hans Venner ville kunne kjende
ham deri.
Jeg lovede Weyse at besøge ham og at
medbringe mine Digte, som han havde hørt om
tale, men det var endnu ikke skeet, da jeg
d. 23de Mai mødte ham paa Store Kjøbmager-
gade og blev standset ved hans Tiltale.
«Hør, min Ven!»
sagde han, «lad mig
see noget af det Skidt, De har skrevet,