88 / 308
83
Men denne Herlighed varede ikke meget
længe; mit lille Kammer hørte til en Etage, som
skulde bortleies, og ved Flyttetiden maatte jeg
fortrække.
I Skolen gik det efter Omstændighederne
jevnt og godt, og i Græsk og i Latinen fik jeg
læst ikke saalid t, men det var dog drøit at
skulle tilbringe endnu maaskee et Par Aar paa
den haarde Skolebænk, hvor der ødsledes saa
uforsvarligt med Tiden.
Efterhaanden rørte dette op i mig.
Møhi
og jeg , som sad sammen paa Bænken, kom
snart til det Resultat, at alt dette dog kun var
Tidsspilde, og at der i mine Forhold udenfor
Skolelivet dog var en stadig Opfordring til at
rive sig løs fra denne Trældom, saameget mere.
som jeg dog nu havde Frihed til at raade
mig selv.
Efter min Faders Død bestod Efterladen
skabet i den forgjeldede Gaard og Bogtrykkeriet.
Vi Brødre, som altid havde levet sammen i
Kjærlighed, besluttede, at dele mellem os, uden
Skifteret, saaledes at Hans og jeg skulde over
tage Bogtrykkeriet, og de andre Brødre Gaarden.
6
*