92 / 308
nerne o. s. v. Dette kunde omtrent være Texten
til et af de Musiknummere af denne Slags, som
jeg har hørt ham foredrage.
I hans Hjem strakte Huusholdningen sig
aldrig ud over The og Smørrebrød med Tilbehør.
Han havde ikke heller Raad til at udvide sig
over denne Grændse , da han levede af sin
Organistgage, nogle faa Informationer i Sang og
hvad en Benefice engang imellem kunde ind
bringe, naar han havde componeret en Opera.
Sine Middagsmaaltider holdt han rundt om
kring i de mange Familier, der alle gjerne vilde
see ham ved deres B o rd , og i enkelte Huse
havde han paa bestemte Dage sin Couvert, ifølge
Indbydelse engang for alle.
I disse Huse gik han, uopfordret, ligefra
Vertindens Side, hvor han altid tog Plads —
thi han var Gourmand — ligehen til Klaveret,
som stod aabent og ventede paa ham; men kom
han ellers i et Selskab, hvor han mærkede, at
man havde gjort Regning paa hans Efterspil,
eller naar han troede, at der var Gjester, som
«vare in d b u d n e p a a W e y s e » , — saa skete
det ikke sjeldent, at han forsvandt strax og
umærkeligt, naar han havde faaet sin Kop
Kaffe, og vilde man da spærre ham Veien eller