95 / 308
90
var overmaade smuk, og Amor traf mig med en
af sine glødende Pile.
Jeg havde nyligt læst
W ilh e lm M e is t e r , og dette var jo den livag
tige Philine. Kort og godt, jeg sad paa Krogen.
Vi kom til at tale om «at plukke Jordbær; hun
vidste, hvor de bedste stode, og skulde vise mig
dem nede i Haven. Vi havde allerede plukket
et Par, da det kom saavidt i al Gemytlighed, at
jeg fik Lov at plukke et af hendes smukke Læ
ber.
Men derved blev det.
Theodor og den
Fremmede havde seet os spadsere i Haven og
kom nu til, for at deeltage i denne Hyrdescene.
Jeg maatte nu dele min Lyksalighed med de to
Andre; vi fik en lang Fortælling om hendes Kjæ-
reste, som var i Tyd skland, og fra hvem hun
ventede Brev, og det oplystes, at hun var Kam
merjomfru hos Frøken Ida Brun.
Da Theodor og jeg henpaa Eftermiddagen
havde taget Afsked med Fru Brun, for at gaa
til Kjøbenhavn, havde denne Philine gjemt min
Hat, og da jeg fik den igjen, fulgte hun os det
korte Stykke Vei igjennem Skoven, altid lystig
og harcellerende, indtil hun pludselig standsede,
vendte sig paa Taaspidsen, tilkastede os et Kys
og løb som en Gazelle ind igjennem Skoven.
Jeg var saa uvant til dette Slags Eventyr,
at det hvilede paa mig som en Forbrydelse, og