101 / 308
96
Sted , hvor Dagén allerede gryede. Jeg kunde
jo ogsaa ined god Grund forsikkre, at i min
nærmeste Omgangskreds vidste, man at paa-
skjønne ham-.
Ved at omtale nogle af de i den senere Tid
fremtraadte unge Digtere, yttrede han megen In
teresse for Nic. Søtoft, men han forundrede sig
over, at han, som endnu dog var i Gjæring, al
lerede befattede sig med episk og dramatisk
Poesi. «Jeg har», yttrede han, «endnu i min
Portefeuille mange Arbeider af den Art, som jeg
ikke har villet lade udkomme; men da jeg nu
dog mærker, at jeg har
nogle Velyndere,saa
skal de udkomme!» Jeg kunde ikke lade være
at yttre min Glæde herover, især da han om-
stændeligen havde omtalt et dramatisk Arbeide:
R a p h a e ls D ø d , og jeg bad om, at jeg maatte
bringe mine og hans Venner dette Budskab.
Henimod Aften kjørte han bort, uden at jeg
fik Ledighed til at sige ham Farvel, men han
havde ved Afskeden paalagt Fru Brun at hilse
mig og at bede mig besøge sig i Byen, hvor han
logerede hos Baccalans (?).
Siden blev der musiceret af W ey se, Ida
Brun og Frøken Henriques, og da vi kjørte bort,
paalagde Fru Brun mig endnu engang, ikke at
forglemme at besøge Sch. Staffeldt.