AfMitLivsAarbøger

jeg skammede mig længe over mig selv, der saa

let kunde falde i saadanne Snarer. Uagtet jeg

dog oftere kom paa Sophienholm, saae jeg hende

aldrig siden. Hun var ikke længer farlig for mig.

Hos Weyse kom jeg i denne Sommer, saa

ofte jeg havde nogenlunde Tid dertil — og lidt of

tere. Paa hans Opfordring havde jeg prøvet paa

at skrive en Romance, Svend Aage og Inge

borg, den blev derefter; men han componerede

dog Musik til den, uagtet jeg selv fandt, at det

var N o g et, jeg havde skrevet paa Bestilling.

Min Sonnet til Schack Staffeldt var, som sagt,

aldeles feilfuld i Formen, og jeg skrev nu, under

Weyses Veiledning og Anviisning, et Par Son-

netter, blot til Indøvelse i denne Versform, og

da Heiberg kom til, blev det nu en Spøg imellem

os Tre, at udsætte ravgale Riim, hvortil vi, hver

for sig, skulde skrive vor Sonnet.

Kort Tid efter mit Besøg paa Sophienholm

fik jeg et Brev paa Vers fra W eyse, hvori han

proponerede mig at reise næste Dag, en Søn

dag, med ham og Balthasar Munter derud igjen.

Denne Epistel paa Vers fra Weyse har jeg

deponeret i Prof. Abrahams Samling af Auto-