99 / 308
denskab, mig har den gjort til et af de lykke
ligste Mennesker!»
Det forekom mig, at disse Ord endnu vare
en Fortsættelse af Ceremoniellet, og dette be
kræftede sig ogsaa senere, da han beklagede sig
over det Tryk, som hans Amtmandskab i Slesvig
altid lagde paa ham, og i hvilken Grad han
derved var reven bort fra den Kunst, som han
elskede.
Efter Bordet, medens de Andre spillede B il
lard, fik jeg en længere Samtale med ham, hvil
ken jeg i hine Dage strax nedskrev, og derfor
kan gjengive, saaledes som jeg dengang op
fattede den.
»Kan De see Dem istand til ganske at op-
offre Dem Kunsten?» spurgte han. Jeg fortalte
ham i Korthed, hvorlunde jeg havde i Sinde at
deeltage i Bogtrykkeriets Drift i Fællig med min
Broder. — «Nu, det er jo bravt, det er her
ligt! Kunsten fordrer i Sandhed A lt! Studeer
Historien og Naturvidenskaberne, læs R eise-
beskrivelser og Biografier, det er Næring for
Digteren. At læse andre Digteres Frembringelser,
nytter ikke meget. Digteren skal selv danne sig
sin Verden. Verden skal ligge som en Kreds
omkring ham, og han skal staa ligesom i Cen
trum. Jeg har haft ubeskrivelig Glæde i min
94