97 / 308
92
grapher.
Vi kora derud paa en Kildevogn og
bleve glædeligt modtagne. Da vi skulde tilbords,
tog Fru Brun min Arm, jeg skulde have Pladsen
ved hendes Side, og denne Ære gjorde et ikke
ringe Indtryk paa mig.
Emilie Ottos Forlovelse var nu declareret.
Jeg havde en enkelt Gang seet hende paa Tu-
borg, hvor jeg gjorde en Visit, og var enig med
mig selv i, at. nu var min første Kjærligheds
Roman til Ende.
Til hendes forestaaende Fødselsdag havde
jeg lovet at gjøre en Luftballon, som skulde stige
tilhimmels med hvad der endnu var tilbage af de
gamle Sværmerier. Men en Dag, da jeg netop
var ifærd med dette Luftskib, modtog jeg en
Billet fra Fru Brun, der indbød mig til næste
Onsdag. Jeg skulde træffe sammen med Kam
merherre Schack Staffeldt, som havde læst min
Sonnet og ønskede at gjøre mit Bekjendtskab.
Da den store Gjest var kommen, førte Fru Brun
mig frem og forestillede mig, og Schack Staf
feldt tog imod mig med Tak for den Sonnet, jeg
havde skrevet, og trykkede mine Hænder i sine.
Saadan havde jeg ikke troet, at en Schack
Staffeldt kunde see ud! Der var jo aldeles Intet