91 / 308
86
%
mer og R iim , som var af den snurrigste Art,
ind i sine Recitationer.
Naar han ved saadanne Ledigheder satte
sig til Klaveret for at improvisere, gjorde han
alle Slags Løier med sin herlige Kunst.
Snart
gjorde han sig lystig over Rossinis Maneer men
sang og spillede saa deiligt, at han ikke var
langt fra at modarbeide sine egne Intentioner;
snart spillede han og miauvede som en Flok
K atte, og var han ret i Lune, saa spillede
han eller rettere sagt, phantaserede han en
lang Symphoni, hvortil han gav oplysende
Replikker, medens han spillede.
Denne be
gyndte da f. Ex. med, at et Selskab paa en
smuk Sommeraften stiger i Baaden og roer ud
paa den klare Sø.
Man hører Aareslagenes
og Vandets Skvulpen mod Baaden.
En Dame
i Baaden spiller paa Harpe og synger, men
i Horizonten hører man den fjerne Rullen af
et optrækkende Tordenveir. Aareslagene haste,
for at bringe Baaden iland. Fra Skoven høres
Jagthornet.
Scenen forandres : der er Jagt,
Hundene forfølge Haren, der falde Skud. Jagt
selskabet vender tilbage under jublende Musik;
Haren bliver stegt paa et Sped i Kjøkkenet,
man hører Fedtet dryppe ned i Ilden.
Der
spises; man hører Knive og Gafler paa Tallerke