86 / 308
81
Vinduet en høi Skrivepult, bedækket med Node
papir, og nedenunder indrettet som Buffet for
Glas og Drikkevarer, samt et stort medicinsk
Værk: «D er A r tz » , som han tog sin Tilflugt
til, naar han skulde skrive Recepter for sig selv
eller for Bolette, thi han kvaksalvede, beskyttet
af sin Huuslæge, en Dr. Haushahn.
I et lille Kabinet med et Vindue ud til
Gaarden havde han sit Sovekammer, behængt med
grønne, uldne Tæpper mod Trækvind.
I disse Værelser fandt jeg ham trippende
om med begge Armene paa Ryggen, og det var
sjeldent, at han ikke havde idetmindste «en Mi-
graine» at beklage sig over. Han spøgte selv
over denne stadige Skranten og kaldte sig «en
m a a n e s y g , k j e d s o m m e lig P r i n s e s s e .»
Jeg blev der den A ften , og da Ludvig
Heiberg tilfældigviis indfandt s ig , havde jeg
altsaa Leilighed til at fornye dette Bekjendtskab.
Nogle Dage efter modtog jeg en Indbydelse
fra Fru Brun til Sophienholm og til at blive
der et Par Dage. Jeg havde troet, at jeg ved
denne Leilighed skulde faae «alle Genierne» at
see. Men heri blev jeg skuffet.
6