352 / 413
Tidsfølgen mellem Lupus
og
Lungelidelse.
Det vil nu være
indlysende, at der, hvis man skal holde sig paa sikke r Grund,
ofte ikke kan væ re Tale om mere end en tilsyneladende T id s
følge. Hvis det i et eller andet Tilfælde ser ud til, at der hos
en Lupuspatient har udviklet sig en Lungetuberkulose, kan
denne sidste meget godt i latent Form have væ re t tilstede en
uberegnelig Tid forud for den Tid, den er erkendt. Hv is der
imod en Ftisiker faar Lupus, er Tidsfølgen klar. Men idet det
ikke er udelukket, at der inden Frembruddet af hans manifeste
Tuberkulose under en eller anden Form har været en Lokali
sation a f tuberkuløs Infektion i Lungen, der er gaaet saa grundig
til Ro, at Spo rene af den har tabt sig, komm e r Ftisen maaske
ikke blot lil at virke som den kliniske Nyhed, den er, men ogsaa
til at staa som den første Lungemanifestation — meden s den
snarere er andet Led i en Kæde, hvor Lu pu s er sidste.
Ligesom paa Betragtningen af Tidsfølgen komme r Paavis-
ningen af de latente T ilfæ ldes Hypp ighed til at spille stærkt
ind paa
Vurderingen a f Forløbet a f de hos Lupuspa tienter
fo rekomm ende Lungetilfæ lde.
Det er givet, at et Billede af
Forløbet, der skulde spænd e over alle Tilfæ ldene overhovedet
ikke lader sig tilvejebringe, eftersom det jo ikke er muligt at
efterspore Tidspunktet for de latentes Begyndelse. Man er alt
saa henvist til at indsnævre Undersøgelsen og kun at arbejde
med de manifeste Tilfælde — med Ftisens Forløb hos lupøse.
Med denne Begrænsn ing af 'Opgaven kan man naa et Stykke
Vej henimød Maalet, og Undersøgelsen af de manifeste T ilfæl
d e s Forløb sætter jo netop ind der, hvor Løsningen frembyder
den største Interesse, men det maa ikke ventes, at det fundne
Resultat skal væ re i Besiddelse af den Ex ak thed , som vindes
gennem Vejen og Maalen af tilstrækkelig store og kendte S t ø r
relser. Hertil bidrager paa Forhaand de Vanskeligheder, der
overhovedet er forbundne med at bestemme Gennemsnitsvarig-
faeden a f en hvilkensomhelst Sygdom tn casu Lungetuberku
losen. og saa længe dette Forhold, der jo maa tjene som Rette
snor, ikke er afgjort med nogen større Paalidelighed, staar
man uden ordentligt Sammenligningsobjekt, naar en mulig For-
løbsejendommelighed hos de lupøse skal vurderes. De rnæ st
gør d e r sig for vort Materiales Vedkommende to let sete Mo
menter gældende, der indskrænker dets Ydeevne. De ls er det
ringe, saa at det er farligt at generalisere ud fra det, og dels
324
Lupus
i
dens Forbindelse med anden T uberkulose — særlig Lungetub.