105 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
91
satte Ture paa Grund af manglende Interesse for dem
hos Medlemmerne. Hvis der alligevel skulde være Stem
ning for dem, vilde de naturligvis blive genoptaget. I
November lykkedes det da endelig at faa lavet en Klub-
tur til Skodsborg, hvor der mødte hele 15 Deltagere.135
Næste Aar, 1892, gik det ikke meget bedre med Tu
rene. Bestyrelsen tog fat med den bedste Vilje, og For
manden Emil Staal skrev en indtrængende Opfordring
til Medlemmerne om blot een Gang at komme med paa
en Tur, men det hjalp altsammen ikke.136
I Foraaret 1893 blev der kun kørt ganske enkelte Fæl
lesture og det følgende Aar ligesaa, „da“, som Aarsbe-
retningen fastslaar 1894, „det stadig viser sig umuligt
for de store Klubber at samle større T ilslutning til jævn
lige Ture“, idet „Erfaringen viser, at saadanne kun tri
ves i mere private Kredse“.137 Det stod nu altsaa endelig
Bestyrelsen klart, at det ikke kunde nytte at opfordre
Folk til at komme med paa Klubture, uden at der blev
gjort noget ganske særligt for at gøre dem tiltrækkende.
Men allerede siden Staal blev Formand, var der med Held
blevet anvendt to nye Arrangementer for at samle
D.B.C.s Medlemmer paa Klubture, for det første „Rip-
ley“, for det andet det saakaldte „Lampetog“.
Ripley var et Traktørsted uden for London, hvor de
londonske Cykleklubber satte deres Medlemmer Stævne
hver Søndag Formiddag. Man var altid sikker paa at
træffe Selskab her og at more sig godt sammen med
Sportskammerater og paa at kunne faa Følgeskab til
videre Udflugter.
D.B.C.s Ledelse tog Ideen op og gjorde i Begyndelsen
af 1891 de første Forsøg paa at skabe et dansk Ripley
paa Gonstantia. Der blev sendt Opfordring til de andre
135) ct. 1890.13.2, 1891.24.2, 36.1, 42.1, 50.1, 230.1, 418.1 (Nr. 80).
136) Ct. 1892.761.1, 777.1, 927.1, 1144.2.
137) Aarsb. 1892—93, S. 2, 1893— 94, S. 7, 20.