106 / 722
92
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
Cykleklubber
0111
at være med, den næststørste køben
havnske Klub, Cyclisten, sluttede sig til, og det blev med
delt i Annoncer, at alle Cyklister var velkomne. Paa Con-
stantia blev der sørget for et opvarmet Værelse med „In
strum ent“, d.v.s. Klaver, samt en Mængde danske og
udenlandske Cykleblade. Desværre forhindrede Vejret
de første Søndage Planernes Udførelse, men endelig
lykkedes det Søndag den 8. Februar. Ripleystævnet blev
en Succes og efterfulgt af mange flere, navnlig i Vinter-
maanederne. Man holdt sig ikke kun til Constantia som
Mødested, men valgte senere andre Steder i Nordsjæ l
land, bl. a. Lottenborg i Lyngby, til Ripley.138
Efter at man nogle Gange havde søgt at sam le Folk
til Maaneskinsture, holdt DJ3.C. en Augustaften 1892 et
stort anlagt „Lamperidt“. Politiet gav T illadelse til, at
en stor Mængde Cyklister maatte køre i Gaasegang gen
nem Byen. Paa Rosenborg Eksercerplads sam ledes Del
tagerne, ca. halvtredie Hundrede, og fik udleveret et lille
Jernstativ med to Lygter til at sætte paa Styret. Desuden
forlangte Foreningen, at Deltagerne skulde have Lygte
paa Cyklen, hvad der ikke var paabudt i Lovene og ikke
alm indelig brugt. Man kørte nu langsom t langs Søerne
til Østerbrogade og derfra til Bellevue. Men Lygterne var
ikke gode, Bunden gik ud af mange af dem, saa efter-
haanden som man naaede frem ad Ruten, hvor der var
mødt talrige T ilskuere op, blev Toget mørkere og mør
kere.139
Samtidig med, at Cyklen mere og mere blev det alm in
delige Befordringsmiddel paa kortere Ture, fik man Øj
nene op for dens Muligheder paa Langture: Cykleturis-
men begyndte. En af Inderkredsen, daværende cand. jur.,
senere Højesteretssagfører Ulf Hansen, kom allerede
i
138) F. Eks. Ct. 1891.327.1 (Nr. 38), 336.1—337.2 (Nr. 39), 350.2
(Nr. 41), 380.2 (Nr. 44), 426.1, 442.2.
139) Ct. 1891.461.1, 465.2, 1892.1034.2, 1060.1.