216 / 722
IV. C Y K L E N I T R A F I K K E N
Den berømte Opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr
skal engang i en Audiens efter en af sine Rejser have
besvaret Kongens Spørgsmaal om Vejenes Tilstand
de Steder, han var kommet frem, med disse Ord:
„De var meget gode, Deres Majestæt, undtagen fra
Roskilde til København“.
Anekdoten fortæller, trods Overdrivelsen, Sand
heden ikke alene om Roskildevej, men om Vejene
omkring København. De var meget daarlige i forrige
Aarhundrede, fulde af Huller og Sten og Pløre, under
tiden nærmest ufremkommelige for Cyklister.
Byens Gader var heller ikke behagelige at cykle
paa. Asfalt var en Sjældenhed, som blandt andre Ste
der fandtes paa Strøget, hvor der ikke maatte cykles,
og paa Købmagergade. Men Cyklisterne var ikke for
vænte, de bumpede af Sted gennem Mudderet og over
Brostenene og syntes i Reglen, at naar man blot havde
Luftringe, var det hele udmærket. Da Nørrebrogade
fik ny Brolægning i September 1891, var „Cycle-
tidende“ yderst tilfreds358: „Det vil glæde enhver god
Cyclist at høre, at Nørrebrogade og Broen over Søerne
nu bliver anstændig brolagt og det ikke paa den sæd
vanlige Maade, hvor Stenene lægges i Sand for at de
kunne ligge rigtig blødt. Her lægges 3 Lag Sten under,
først store, saa mindre og øverst Skærver. Revnerne
358) ct. 1891.329.1 (Nr. 70).