218 / 722
2 0 4
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
Mange Steder krævedes der, at Cyklen skulde have
en Klokke eller Bjælde. I Hjørring, hvis Politivedtægt
ikke udmærkede sig ved Klarhed, skulde Cyklerne
„altid være forsynede med en stærkt lydende Klokke“,
og en Cyklist, der mødte en kørende, ridende eller
gaaende, skulde gøre opmærksom paa sit Komme ved
Signal fra Klokken362. Randers Politivedtægt af 28.
September 1886 forlanger en uafbrudt og stærkt ly
dende Klokke363, Vardes ligesaa364, og i Rougsø Herred
i Randers Amt skulde man ringe hele Tiden, mens
man kørte om Hjørner og gennem Landsbyer365.
Flere af Landets Politivedtægter var foran Køben
havns med Hensyn til Krav om Lygteføring. Enkelte
Steder synes det at have voldt Vanskeligheder at naa
frem til de allersimpleste Krav om tændt Lygte i
Mørke: saaledes indeholdt Aalborgs Politivedtægt af
10. September 1890 følgende Bestemmelse om Cykel
kørsel: „Efter Mørkets Frembrud maa saadan Kjørsel
kun finde Sted ved Ud- eller H jemkjørsel direkte fra
eller til de vedkommendes Bopæl; men iøvrigt er
Lyst- og Øvelseskjørsel i Gaderne efter nævnte Tid
forbudt“. Men desuden forlangtes der, at de ud- eller
hjemkørende Cyklister skulde have Lygten tændt366.
Og nogle Steder i Ringkøbing Amt maatte man over
hovedet ikke cykle i Mørke367.
Især to Politivedtægter gjorde sig uheldigt bemær
kede blandt Cyklisterne, nem lig Københavns Amts
nordre Birks og Steges. Københavns Nærhed ved nor
dre Birks Omraade bevirkede, at dettes Bestemmel-
3 0 2 )
Sst.
s .
37—38.
3 6 3 )
Sst. S. 43—44.
3 6 4 )
Sst. S. 46.
3 6 5 )
Sst. S. 45.
3 6 6 )
Sst.
s .
35—36.
3 6 7 )
Sst.
s .
48.