224 / 722
2 1 0
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
der deraf skal opstaa Ulemper for de Veifarende,
navnlig for Kjørende og Ridende, var vistnok meget
overdreven. Som det tidligere var blevet sagt her i
Salen og gjentaget i Rigsdagen, maatte Hestene følge
saa meget med Tiden, at de kunne finde sig i, at der
kommer forskj ellige Befordringsmidler ved Siden af
dem. Hvorledes kunde man ellers tænke sig at faa en
Dampsporvei indrettet som den, der nu paatænkes
mellem Slukefter og Klampenborg? Om der kan op
staa Fare, beroede med Hensyn til Velocipeder lige
som ved Kjøren og Riden fornemmelig paa, om de
Paagjældende mangle den fornødne Færdighed“388.
Kemikeren, Professor ved Universitetet, Julius
Thomsen, tog meget summarisk paa Sagen: „Færdsel
af Velocipeder i Byens Gader kunde man vel finde
sig i, naar det kunde paalægges dem at bevæge sig i
Skridtgang; men i saa Fald vilde de bevæge sig som
en fuld Mand, og da stærk Kjørsel dermed ikke kunde
tillades, burde al Kjørsel med Velocipeder forbydes
i de mere befærdede Gader. Man kunde vel ved
Hjælp af Klokker bøde paa den lydløse Bevægelse til
Advarsel for Fodgængere; men herved vilde Hestene
blive skræmmede, og et Forbud var derfor det Hen
sigtsmæssigste“389.
Ved Afstemningen i Borgerrepræsentationen den
11. December 1882 blev Herforths Forslag om at til
lade Cyklekørsel paa Kørebane og Gang- og Ridesti
vedtaget med 16 Stemmer mod 10, støttet af den
Kendsgerning, at Kørslen paa Stenbro med de den
gang brugte massive Ringe var meget ubehagelig, mens
den straks foregik noget bedre, om ikke godt, paa Ride
stierne. Et Forslag af Thomsen, der gik ud paa, at
388) Sst. S. 878.
389) Sst. S. 884.