228 / 722
2 1 4
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
senere flere andre Cyklestier ligge urørte, naar Ride
stierne blev ophugget. De mest benyttede af disse
første Cyklestier paa de gamle Ridestier var paa
Nørre Boulevard (nuværende Nørrevoldgade), langs
Søerne, paa Østerbrogade og paa Boulevarden langs
Botanisk Have (nuværende Østervoldgade), og det
var dem, der senere blev til de første officielle kom
munale Cyklestier400.
Rytterne og Cyklisterne havde ofte noget svært ved
at enes om Pladsen paa Ridestierne, særlig syntes Of
ficererne at ville holde paa deres formentlige Første
ret til Stierne. Det kom til Sammenstød, og begge
Parter klagede over hinanden til Brolægnings- og Vej
væsenet og Københavns Politidirektør, Eugen Peter
sen, som lod Klagerne gaa videre til Magistraten. I
flere Tilfælde blev der lagt Sag an mellem Ryttere og
Cyklister401.
D.B.C. havde endnu et beskedent Ønske med Hen
syn til Ride- og Cyklestieme, nemlig nogle smalle Op
kørsler, da Ridestierne var omgivet af en stensat Kant
paa flere Tommers Højde, som Cyklisterne ikke
kunde komme over uden at staa af. Det gik lidt lang
somt med en Forandring her. D.B.C. bad om Opkørs
ler i November 1891 og i December 1893, hvorefter
C.C.s Formand personlig henvendte sig til Borgmeste
ren for Magistratens 4. Afdeling, C. K. Øllgaard. Her
fik han at vide, at Cyklisterne absolut ikke maatte
betragte det, at nogle Kanter af Ridestierne var blevet
400) Skrivelse fra D.B.C. til Brolægningsinspektøren 4.11.1891,
Brol.- & Vejv. J. Nr. 444/1891. — Skr. fra Magistratens 4. A fdeling
til Brolægningsinspektøren 13.11.1896, Brol.- & Vejv. J. Nr. 786/1896.
For T illadelse til at benytte og citere Stadsingeniørens Direktorats
Arkivalier skylder jeg A fdelingsingeniør K. V. M. Koefoed Tak,
ligesom for elskværdig Hjælp ved Frem skaffelse af forskelligt trykt
Materiale.
401) F. Eks. Ct. 1892.978.1 f., 1059.2, 1170.1, 1192.2.