230 / 722
2 1 6
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
at Sagerne var blevet hævet, fordi vedkommende
Dommer eller Dommere ikke ansaa § 35 for anvende
lig ved Færdsel paa Ridesti.
Da nu Rettens Vej var forsøgt uden Held, mens
Cyklekørslen stadig tog til, og det blev klart, at den
gamle Politivedtægt ikke længere var tilstrækkelig,
forsøgte Politidirektør Eugen Petersen den eneste ra
tionelle Løsning af Cyklistproblemet, en Forandring
af Politivedtægten. I Borgerrepræsentationen kom
Spørgsmaalet Cyklister frem den 29. Oktober 1894 ved
Forhandlingen om Stadens Budget for 1895. Her
gjorde Slotsgartner C. F. Paludan opmærksom paa
Nødvendigheden af nye Bestemmelser i Politivedtæg
ten „for at sikkre Folks Liv og Lemmer“ ; han fik Til
slutning af Forretningsfører C. Wiil. I November lod
Magistraten disse Ønsker gaa videre til Politidirektø
ren, der nu altsaa vidste, at han havde Kommunalbe
styrelsen med sig i sine Bestræbelser paa at bringe
Orden i den københavnske Cykelkørsel. Politidirek
tøren, som ikke selv var Cyklist, udarbejdede da et
Forslag til Bestemmelser om Cykelkørslen, som han
i Maj 1895 tilstillede Justitsministeriet sammen med
et Forslag til nogle Forandringer ved Droschevæsenet,
hvorfra det gik videre til Magistraten, som sendte det
til Behandling i Borgerrepræsentationen404.
Politidirektørens Forslag, der kom til første Be
handling i Borgerrepræsentationen den 1. Juli 1895
og først blev bekendt for Offentligheden gennem
Borgerrepræsentationens Dagsorden, som blev ud
sendt til Pressen inden Mødet, gik ud paa følgende:
„Den nugjældende § 43 ophæves.
Der indsættes en ny § 43 saalydende:
Kjørsel med Cykler og lignende Befordringsmidler
404)
Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 1894— 95,
S. 707— 9, 1895— 96, S. 432 f.