226 / 722
2 1 2
E lse Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
sport, som i Virkeligheden er en Landeplage“, især
Nummerering. Faa Dage efter tog Indenrigsministe
ren, H. P. Ingerslev, Cyklisterne i Forsvar og mente,
at man maatte erkende Cyklesporten „baade som en
nyttig og en køn Sport“. At han nok kunde se, den
vilde bringe store Færdselsproblemer med sig, viste
hans afsluttende Bemærkning om, at visse alminde
lige Reguleringsforanstaltninger vist vilde blive nød
vendige, „men det har jeg heldigvis ikke noget særligt
at gøre med“. — Atter et Par Dage senere kom Klaus
Berntsen med et meget smukt Forsvar for Cyklisterne,
da han, som han sagde, nødig vilde have, de skulde
tro, Cyklesporten ingen Forsvarere eller Venner havde
i Tinget394.
Senere søgte D.B.C. om Lov til at køre paa flere af
Gangene i Søndermarken, men fik et Afslag395.
I det store og hele morede Cyklisterne sig af Hjer
tens Lyst, ofte uden alt for stærk Hensyntagen til Love
og Regler. De havde navnlig udvalgt sig to Tumle
pladser, Boulevarden, som blev brugt meget til Under
visning og Øvelse, og Strandvejen, hvor man mere
end andre Steder gav Højrekørslen en god Dag390.
Som de dristigste og mindst hensynsfulde Cyklister
betragtede man Cyklereparatørernes Smededrenge;
de spillede samme Rolle i Gadefærdslen som Cykle-
budene i vore Dage397. Politiet var elskværdigt og
viste Cyklisterne stor Forstaaelse, Imødekommenhed
og Overbærenhed, baade naar de optraadte i Forenin
ger og enkeltvis, og de skønnede paa det, men var
3 9 4 )
Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget ... 1892— 93,
I, Sp. 60, 224— 25, 278.
395) C. 1896.589, 671.1.
396) Medlemsblad for Dansk Cycle Ring 1892.44.1. — C.
1895.279.1, 553.2.
397) Kjøbenhavns Rorgerrepræsentanters Forhandlinger 1895—96,
S. 476.