225 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 1 1
Cyklekørsel skulde forbydes paa Strøget, blev lige
ledes vedtaget med 16 Stemmer mod 10390.
Den endeligt vedtagne Politivedtægt af 22. Juni
1883 tillod da Kørsel med „Velocipeder og lignende
Befordringsm idler“ paa Kørebane og Ridesti — dog
ikke paa Strøget — og krævede, at Cyklerne skulde
være forsynede med „forsvarlige Bjæ lder eller Klok
ker“, for at man i passende Afstand kunde høre dem
komme. For øvrigt fastslog den i sin § 35 Højrekørs
len for alle Køretøjer. Et Tillæg til Politivedtægten af
28. April 1892 indeholdt Bestemmelsen om, at Kørsel
uden om et andet Køretøj, der var foran, skulde fore-
gaa ved at holde til venstre.
Det var fra tidligere Tid forbudt at cykle paa Fæl
lederne, Esplanaden, Langelinie og Strandprome
naden og i Kastellet391. Politiet udstedte desuden For
bud mod Kørsel paa en Ridesti paa Grønningen og
mod at køre over Boulevarderne392.
I 1892 fik nogle af Klubberne udvirket en Tilladelse
til om Hverdagen at cykle i en af Søndermarkens
Gange, naar Klubberne selv sørgede for at sætte
Skilte op393.
Det gav Anledning til, at der vistnok første Gang
blev talt om Cykling i Rigsdagen. Professor, senere
F inansm inister W illiam Scharling, udtalte den 11.
Oktober i Folketinget en Beklagelse af, at Sønder
marken var blevet aabnet for Cyklisterne, og Ønsket
om „regulerende Bestemmelser over for denne Cykle-
390,) Sst. S. 992, 1024, 1895—96, S. 438.
391) Ct. 1891.340.2 (Nr. 71), 1894.2534.1. — Da Velocipedefebe
ren rasede i København, Hist. Medd. 2. R., II, S. 239—40. — C.
1896.153.
392) Medlemsblad for Dansk Cycle Ring 1892.41.2. — C.
1895.336.1.
393) Ct. 1892.984.2. — C. 1895.567.2.