236 / 722
2 2 2
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
ved Indskrivning i Politiprotokollerne over mistænke
lige Cyclister?“411.
Spørgsmaalet om Lygter, som Politidirektør Eugen
Petersen havde knyttet nært til den paatænkte Num
merering, fandt Cyklisterne burde skilles fra denne,
bl. a. fordi de nye Lygter med Numre paa maatte blive
paa Størrelse med Droschelygter, hvad der ligesom
selve Nummersystemet maatte bringe mange prak
tiske Vanskeligheder med sig. For øvrigt var Menin
gerne delte. Erfaringerne fra nordre Birk havde lært
mange Cyklister, at Lygten var nødvendig, saa de
fandt Forslaget om Lygteføring rimeligt og paakræ
vet, mens andre fandt det ganske overflødigt i Byen,
hvor Gadelygterne lyste. Men der var mange, der
spurgte, hvorfor Vognene saa ikke ogsaa skulde føre
Lygte. —
At det visse Steder i Udlandet blev forlangt, at en
Cykel, der blev trukket, skulde føre Lygte om Afte
nen, syntes „Cyclen“ endnu i 1899 var helt van
vittigt412.
Forbudet mod Cyklekørsel paa Ridestierne var ikke
populært blandt Cyklister. Det blev fremhævet fra
mange Sider, at det dog var Cyklisterne, der betalte
Ridestierne. „Aftenbladet“ benyttede Lejligheden til
at lave Politik ud af Sagen med et Angreb paa Højre
og Reaktionen, og en Indsender beskyldte Officererne,
for hvis Skyld Ridestierne blev holdt, for at ville
monopolisere disse413.
Forslaget om Forbud mod Kørsel paa Købmager-
gade blev mødt med en Del Uvilje hos Publikum.
411) Avisen 30. Juni 1895.
412
) C. 1899.450.1.
413) 1.
og 4.7.