240 / 722
2 2 6
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
gulere Cyklekj ørselen heri Staden, vedtager den for
sit Vedkommende at svare Justitsministeriet, at den
ikke for nærværende Tid kan ønske de af Politidirek-
teuren foreslaaede Bestemmelser optagne i Politi
vedtægten“. Forslaget blev dog forkastet med 16
Stemmer mod 9, hvorefter Forsamlingen valgte 5 Med
lemmer til det Fællesudvalg af Borgerrepræsentatio
nen og Magistraten, der skulde behandle Sagen.
I Løbet af de næste otte Dage valgte Magistraten sine
tre Medlemmer421.
Udvalget afgav i Februar 1896 Betænkning og op
stillede et nyt Forslag til Bestemmelser om Cykel
kørsel. Dette indeholdt, foruden de sædvanlige Selv
følgeligheder om forsigtig Kørsel o.s.v. o.s.v., Krav om
Lygteføring, fra Gadelygterne tændes, til de slukkes;
endvidere Forbud mod fra Klokken 9 Morgen til 12
Nat at køre paa eller over Østergade, Vimmelskaftet,
Nygade og Frederiksberggade (ikke Amagertorv);
paa de Bidestier, paa hvis ene Yderbane er dannet
en „Cyklebane“, skal Cyklisten, naar han møder eller
passerer en Rytter, holde sig paa denne Bane. Tomme
Cykler maa ikke medføres under Kørslen. I Tilfælde
af Paakørsel skal Cyklisten standse og paa Forlan
gende opgive Navn, Stilling og Bopæl.
Da Sagen derefter blev behandlet i den samlede
Magistrat, fandt et Flertal det rigtigt at tilføje en
Bestemmelse, der kunde ordne Forholdet mellem
Cyklister og Fodgængere, naar de sidste færdedes paa
Kørebanen, nemlig, at Cyklister skulde køre af Vejen
for og uden om Fodgængere, Barnevogne og Syge-
vogne.
Den 2. Marts 1896 kom Sagen til 2. Behandling i
42i)
K jøbenhavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 1895— 96,
S. 432—81, 531.