243 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 2 9
passerer en Ridende, holde sig paa denne Bane. Ved
Gadehjørner og Skjæringspunkter af flere Færdsels
linjer er Forbikjørsel bagfra forbudt. Naar Kjørsel
omkring Gadehjørner fra den ene Gade ind i den
anden foregaar til højre, skal der svinges i kort Bue;
sker Omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang
Bue. 7. Der maa ikke kjøres imod eller ind i Troppe
afdelinger, Ligtog eller andre Processioner, men den
Cyklekjørende har at-vige af Vejen for disse. Lige
ledes skal der viges af Vejen for Brandvæsenets Kjø-
retøjer. 8. Tomme Cykler maa ikke medføres under
Kjørsien. Al Kapkjørsel er forbudt. Øvelseskjørsel er
kun tilladt paa ubefærdede Steder. 9. I Tilfælde af
Paakjørsel skal den Cyklekjørende standse og paa
Forlangende opgive Navn, Stilling og Bopæl. — Be
stemmelserne i Politivedtægtens § 34, sidste Stykke,
og i § 41, sidste Stykke427, ophæves. Hvilket herved
bringes til almindelig Kundskab“.
Kort efter de nye Bestemmelsers Ikrafttræden kom
Cyclestiforeningen
til Verden. Dens Stifter og Sjælen
i den var daværende Overretssagfører Ulf Hansen.
Foreningen arbejdede især paa at skaffe Cyklestier
fra København ud ad Hovedvejene; om fornødent
anlagde den dem selv, skønt den ikke havde mange
Medlemmer og ikke var velhavende428.
I disse samme Aar lagde man i Kommunen Planer
for store Gadearbejder, og da København netop nu
427)
„Kjørsel med Velocipeder og lignende Befordringsm idler er
kun tillad t paa Kjørebane og R idesti, derimod ikke paa Fortov
eller Gangsti. Saadan Kjørsel skal foregaa med fornøden Forsig
tighed og er forbudt i de i § 16 Punkt 1 nævnte Gader“ og „Naar
Heste ... benyttes for Kane, Slæde, Sporvogn eller Vogne ..., skulle
de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker ... — Det
samme gjælder Velocipeder og lignende Befordringsm idler“.
« s ) C. 1896.526.1, 567.2, 618.2, 1897.252.1, 254.2, 289.1, 1898.140.2.