237 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890—1900
2 2 3
„Nationaltidende“ foreslog endog at aabne Strøget
delvis for Cyklekørsel414.
Under Pressens Debat om Cyklekørslen kom ogsaa
Forslag frem om at indføre en let Prøve for Cyklister,
ligesom man havde det i Rusland415. Til den russiske
Køreprøve knytter der sig for øvrigt en Historie om
den danske Kunstcyklist Peter Schannong, den senere
Stenhuggermester, der under et Ophold i Libau
1895 maatte aflægge Prøve for at faa Lov at cykle.
Han kørte først, som det blev forlangt, to Gange til
højre, to Gange til venstre og i Ottetal, hvorpaa han
gav sig til at demonstrere, hvad der forlangtes ved
den Prøve, han foregav fandt Sted i Danmark. Og
saa fløj han rundt med Ryggen mod Styret i alle mu
lige og umulige Volter og gav de forbavsede Russere
en Opvisning i det allerflotteste Kunstridt. Han havde
virkelig opnaaet at imponere Russerne paa dansk
Cyklesports Vegne, indtil en anden tilstedeværende
Dansker oplyste om den rette Sammenhæng416.
I disse fjorten Dage var Politidirektør Eugen Pe
tersens Forslag og Cyklisterne det vigtigste Stof i den
københavnske Presse, som var ved at drukne i Indlæg
fra Publikum og til sidst kunde fastslaa, at der lige
frem havde rejst sig en Stemning mod Forslaget. En
stor Andel i denne Stemnings Tilblivelse havde
D.R.C.s energiske Formand, Overretssagfører Emil
Staal, som i Avisindlæg og Interviews kraftigt hæv
dede Cyklisternes Interesser. Ogsaa Cyklisternes eget
Blad „Cyclen“ optraadte med stor Aktivitet i Sagen
under Mottoet „Op til Kamp!“. Det ansaa Forslaget
for „en ret kraftig Uforskammethed mod Byens Bor
414) 9.7.1895.
415) Dannebrog 30.6. og Nationaltidende 12.7.1895.
416) Jørgen Beyerholm : Dansk Bicycle Club’s Historie, S. 137—38.