217 / 722
mellem Brostenene fy ldes med Cement, saa at de vil
afgive en overordentlig behagelig Kj ørebane“.
Vejenes og Gadernes Uegnethed for Cykling var
langtfra Cyklistens værste Problem under hans dag
lige Færden. Det var „Autoriteterne“.
Reglerne for Cykelkørslen bestemtes Landet over
af de forskellige Politivedtægter. Mens den køben
havnske Politivedtægt viste Forstaaelse af baade de
cyklendes og andre Trafikanters Interesser, var andre
Politivedtægter mere gammeldags i deres Syn paa
Cyklesporten. Herom og om, at det næppe mange Ste
der var Cyklister, der havde noget at sige ved Affat
telsen, vidner det ogsaa, at helt op i Firserne og Halv
femserne, da alle og enhver brugte Betegnelsen
„Cykel“ eller i hvert Fald „Bicycle“, kaldte Politived
tægterne den som oftest „Velocipede“, ja Fredericia
er ikke kommet længere end til „Ridemaskiner“359.
Politivedtægterne opstillede navnlig Regler for,
hvordan Cyklisterne skulde forholde sig, naar de
mødte kørende og ridende, om Cykelklokker og om
Kørsel i Mørke. De fleste Steder maatte Cyklisterne
holde skarpt Udkig efter de Heste, de mødte, og hvis
der syntes at være den mindste Mulighed for, at en
Hest blev sky, eller paa et Tegn fra Kusken eller Ryt
teren maatte Cyklisten straks staa a f360. Men i Nykø
bing Mors og visse Steder i Københavns Amt forlang-
tes det, at „Velocipeder og lignende Apparater“ i alle
Tilfælde skulde holde stille, naar de passeredes af kø
rende og ridende, og vente, til de var kommet
forbi361.
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 0 3
3 5 9 )
Politivedtæ gter vedrørende Cyclesportens Udøvelse, indsam
lede fra Landets sam tlige Politikredse m. m. Udg. af Dansk Cycle
Ring, 1891, S. 50.
360) Sst. S. 34, 37— 38 o. m. a. St.
361) Sst. S. 23, 39—40.
14
*