381 / 722
Lidt om Københavns Handel 1660—1680
3 6 7
Møde 14. September 1670 lakonisk besvarede med Or
dene: „her er icke fornøden at deliberere om, oc gif-
ver det sig vel sielf“.31) Sagen var den, at ogsaa Kø
benhavns Borgerskab var begyndt at røre paa sig; det
havde i Begyndelsen af Aaret fremsat en Bække vidt-
gaaende Krav, der bærer Vidne om, at den Selvstæn
dighed, Københavns Indvaanere havde givet Udtryk
for i 1658—61 — om den end kunde holdes nede —
dog ikke kunde kvæles. Borgerskabet ønskede nu Salt
kompagniet ophævet, alle Monopoler afskaffede og
Frihed for enhver til at sejle paa Island, og det op
fordrede endelig Regeringen til at udfinde Midler til
Handelens Oplivelse.32) Saltkompagniet søgte dog at
hævde sin Eksistensberettigelse. I sin Argumentation
hævdede det, at den under Christian IV trufne Ord
ning var begrundet i, at „die Unterthannen die weithe
oder grosse Schiffarth auf Spannien und Portugal gar
abandonirt und verlassen haben, also dass in langen
Jahren keine oder ja wenig dennische Schiffe von hir
auf Spannien, Portugal und Frankreich gefahren“,
hvorved Skibsfarten var „ganz und gar in frembder
Nationen Hande gefallen“. Man fremhævede Værdien
af, at Farten besørgedes paa danske Skibe, saaledes
at Fragten kunde blive her i Landet, og den forment
lig større Sikkerhed, Kompagniet ydede for Toldintra
derne.33)
Resultatet blev dog, at der 5. Oktober 1670 udgik
et Reskript om Defensions- og Saltskibe,34) og 24. Maj
1671 blev Salthandelen givet fri paa den Betingelse,
at der kun anvendtes Defensionsskibe i Farten.
IV
Den væsentlige Handel i denne Periode var mcl-
lemrigsk. Det var Farten paa Atlanterhavsøerne og