596 / 722
582
Georg Nørregaard
Odenseprogrammet. For Værkstedsreglernes Vedkom
mende vilde dette især sige Afskedssedlernes A fskaffelse
og Ændring i Spisetiden fra IV
2
til 2 Timer. Desuden
ønskede Arbejderne stadig en Minimalløn fastsat, og det
var nok det vigtigste. Fabrikanterne vilde af disse Punk
ter kun antage de 2 Timers Spisetid, og det hele trak i
Langdrag. Det lykkedes dog Arbejderne at opnaa forskel
lige mindre omfattende Fordele. Medens hidtil kun Kir
kens Helligdage blev anset for Fridage, blev nu ogsaa
Grundlovsdagen fastslaaet som Fridag fra Kl. 12. Lige
ledes opstilledes specielle Regler om Ude- og Rejse
arbejde og om, at der skulde føres en Akkordbog paa
hvert enkelt Værksted. Der indrømmedes Arbejderne en
Del af den betalte Arbejdstid til at gaa Vejen til Arbejds
pladserne, naar disse laa mere end 1 Kilometer fra
Værkstedet. Ligeledes fastsattes et Tillæg for smudsigt
Arbejde paa 2 Øre pr. Time; men da der fak tisk flere
Steder blev givet højere Smudstillæg, var Arbejderne
utilfredse med den nye Bestemmelse. Da det nu stadig
ikke kom til Enighed om alle Punkter, besluttede de to
Fabrikantforeninger og de to Smedemesterforeninger at
ophænge Værkstedsreglerne med de Ændringer, man var
blevet enige om. Dette skete den 29. Maj, og i Begyndel
sen af Juni Maaned ophængtes Reglerne rundt om — nu
for sidste Gang formelt som Mesterdiktat.30
Samtidig vedtog man en ny Lockout, denne Gang i hele
Landets Jernindustri. Den begyndte den 9. Juni og blev
den største Arbejdskonflikt, der endnu var set i Dan
mark. Først da Arbejdsgiverforeningen af 1896 tog sig
for at stifte Fred, lykkedes det den 8. September 1897
at tilvejebringe Overenskomst mellem de stridende
Parter.
Dette blev det saakaldte første Septemberforlig,31 som
i en af sine Paragraffer foreskriver visse Ændringer i
„Fælles Værkstedsregler“, saaledes som de saa ud siden