595 / 722
Fælles Værkstedsregler i Jernindustrien
5g^
Maj ophængte „Fælles Værkstedsregler“ i deres Værk
steder.26
Endnu havde Reglerne i det væsentlige den Form, Me
strene havde dikteret, og Arbejdernes Ønsker havde kun
i ringe Grad paavirket deres Indhold. Det maa tilmed
bemærkes, at Paragraffen om Arbejdstid var mindre
gunstig for Arbejderne end før, idet den lød paa „ikke
under l 1/^ Times Spise- og Hviletid“, medens den i 1891
dog havde anført 2 Timer paa dette Sted. Det bør under
streges, at der ikke foreligger noget om, at der i Praksis
blev foretaget en Forlængelse af Arbejdstiden, selv om
Reglementet aabnede Adgang dertil. Tværtimod blev der
at dømme efter de statistiske Oplysninger i Arbejds-
inspektørernes Aarsberetninger næsten Aar for Aar
færre, der havde den længere Arbejdstid.
Alligevel kunde man ikke vente Ro om Værkstedsreg
lerne, saa længe de i Hovedsagen maatte betragtes som
Arbejdsgiverdiktat. I det følgende Aar kom det til den
afgørende Kamp om dem.27 Nogle lokale Stridigheder i
Aalborg førte til, at Foreningen af Fabrikanter i Jern
industrien i Provinserne paa en Generalforsamling i
Aarhus den 1. Marts 1897 vedtog Lockout og samtidig
besluttede Indførelsen af „Fælles Værkstedsregler“ paa
deres Fabrikker.28 Lockouten traadte ogsaa i Kraft den
16. Marts, og Konflikten begyndte at gribe om sig, idet
den københavnske Fabrikantforening den 25. Marts stil
lede Lockout i Udsigt; men derpaa blev Striden standset
ved Mægling af de saakaldte „3 pæne Mænd“ H. N. Han
sen, R. Strøm og Gustav Philipsen . Den 29. Marts enedes
man om at ophøre med Lockouten, bl. a. paa den Betin
gelse, at der skulde forhandles om Værkstedsreglerne.
Det kom derpaa til indviklede Forhandlinger, som det
her vilde føre for vidt at følge i Enkeltheder.29 I Hoved
sagen gik Arbejdernes Krav ud paa Gennemførelse af