592 / 722
578
Georg Nørregaard
af Værkstedsreglerne. Arbejderne havde saaledes ikke
Held til at faa Timelønnen garanteret ved Akkord.
Ikke før 1894 blev der igen Røre om Reglerne.23 Hidtil
havde disse indeholdt en Bestemmelse om, at der kun be
taltes Løntillæg for Overarbejde, naar det udførtes i
Timeløn. Fabrikanterne søgte derfor at faa det mest mu
lige udført i Akkord. Dette forekom Arbejderne saa me
get værre, som der i det hele taget iblandt dem herskede
en udbredt Uvilje mod Akkord, en Uvilje, der fandt kraf
tig Støtte hos Fagforbundets Ledelse. Man gik nu den
Vej at rejse Spørgsmaalet om Overarbejdstillæg ogsaa
for Akkordarbejde som et Anliggende alene mellem S. C.
Hauberg og Arbejderne paa Fabrikken i Meinungsgade.
Hvis ikke inan fik de „50 % til Akkorderne“ i Løbet af
14 Dage, vilde man ophøre med alt Overarbejde. Ifølge
Haubergs Udsagn mødte Sagen „manglende Forstaaelse“
hos Fabrikantforeningen; men det endte dog med, at Or
ganisationen maatte tage sig af Sagen. Det blev derpaa
opklaret, at Aktieselskabet ikke stillede nogen bestemt
Fordring om Overarbejde; men det var en frivillig Sag,
om Arbejderne vilde deltage deri. Desuden fandt man ud
af, at Arbejderne ved Overarbejde ikke forlangte Ak
kordsatserne forhøjet med 50
%,
men var tilfreds med
50 % af Timelønnen, ogsaa naar de arbejdede paa Ak
kord. Det endte da med, at Værkstedsreglerne fik en
T ilføjelse, der bestemte, at der ved Overarbejde paa
Akkord skulde ydes Løntillæg ligesom ved Dagløns
arbejde, altsaa en halv Gang eller en hel Gang den sæd
vanlige Timeløn. Paa en Generalforsamling den 21. Juli
1894 billigede Fabrikanterne dette.
Samtidig blev der foretaget et Par andre, mindre væ
sentlige Ændringer. Saa vidt ses, bestod den vigtigste i
en Udpensling af Reglerne om Udtræden af Akkord.
Hidtil gjaldt den Bestemmelse, at en Arbejder mistede
sin Part i det eventuelle Overskud, hvis han forlod Fa