587 / 722
Fælles Værkstedsregler i Jernindustrien
573
Social-Demokraten betegnede som et „Tugthusregle
m ent“.7 Da nu dette Reglement skulde skærpes fra
1. April 1884, vedtog den lokale Fagforening for Smede-
og Maskinarbejdere en Protest, og tre Arbejdere med
F. Hurop i Spidsen blev sendt til Indenrigsm inisteren for
at faa omstødt Reglementet. De opnaaede dog kun „nogle
Moderationer“. Bagefter nægtede Fagorganisationen at
optage en Jerndrejer, der straks havde underskrevet
Reglementet, da det blev forelagt paa Værkstedet.8
Bedre Held havde Arbejderne over for et Reglement,
der skulde have været indført hos Firmaet H. Rudolph
Koefoed & Co., der havde Fabrik i Meinungsgade. Arbej
dernes Fagblad kaldte det baade latterligt og uforskam
met, naar det heri blev bestemt, at Arbejdere, der forlod
Fabrikken uden Afsked fra Firmaet, skulde bøde første
Gang 5 Kr., anden Gang 10 Kr., tredie Gang 20 Kr. Det
lykkedes ved Truslen
0111
Strejke at faa Direktøren til at
antage et andet Reglement, som et Udvalg af Arbejderne
havde opstillet.9
Historien melder desværre intet om, hvorledes det gik
med et tredie Reglement, der forekom paa Københavns
Hesteskofabrik og fastsatte skrappe Bøder for at komme
for sent. Den, der kom V
2
Time efter Arbejdstidens Be
gyndelse, skulde m iste Lønnen for 2 Arbejdstimer. Det
nævnte Fagblad skriver herom: „At man foruden at be
tale en ussel Løn samtidig forlanger, at Arbejderne skal
arbejde i Timevis uden Betaling, er en Nederdrægtighed,
som ingen ærekær Arbejder burde finde sig i “.10
Tonen mellem Arbejdsgiverne og Arbejderne blev i
disse Aar meget skarpere. Jernstøberiejerforeningen var
ikke mere robust nok til at tage Del i Modstanden mod
Fagforeningerne. I Stedet dannedes den 15. Januar 1885
en „Forening af Fabrikanter i Jernindustrien i Køben
havn“11, hvis stærke Mand blev Fabrikant S. C. Hauberg.
Denne nye Organisation omfattede baade Jernstøberi