585 / 722
Fæ lles Værkstedsregler i Jernindustrien
5 7 1
afholdt Fagforeningen et Møde den 13. Marts, hvor 300
Arbejdere eenstemm igt forkastede Reglementet. Den
17. Marts stod samtlige Punkter trykt i Social-Demokra-
ten med den T ilføjelse, at ikke alle Fabrikanterne vilde
antage dem. En Protestadresse blev sat i Gang blandt Ar
bejderne, og den 2. April oplyste Social-Demokraten, at
den var afleveret til Jernstøberiejerforeningen med ca.
1000 Underskrifter.4 Reglementet betegnedes fra Fag
foreningens Side som et „Slavereglement“, der gik ud
paa at undergrave Arbejdernes Selvstændighed som myn
dige Mænd og yderligere at forringe den i Forvejen
knappe Løn ved Indførelsen af Mulkter. Det kaldtes en
Forhaanelse mod Arbejderne, der kun kunde fremkalde
Indignation.
Dette skarpe Sprog fik Fabrikanterne til at lade Sagen
falde, og som en Indsender skrev i et københavnsk Dag
blad: „Arbejderne vedblev at spille Friherrer“.5 Ikke
uden Grund harcellerede samme Indsender over, at Ar
bejderne senere paa Sommeren forlangte Akkord afskaf
fet og Dagløn indført over hele Linien. Saa længe de
havde Akkord, kunde det dog med nogen Ret siges at
være Arbejdernes Sag, om de vilde møde til Tiden; men
naar de skulde have Dagløn, kunde man ikke med Rime
lighed forlange, at Arbejdsgiverne skulde finde sig i, at
de kom for sent.
Den Uro paa Arbejdspladserne, som havde fremkaldt
Fabrikanternes m islykkede Forsøg paa at gennemføre
nogle fæ lles Værkstedsregler, blev i de følgende Aar
bragt til Ophør ved Krise og Arbejdsløshed. Kun faa
fandt det nødvendigt at indføre nye Bestemmelser i den
Periode. Først da Tiderne havde bedret sig noget, og
Fagforeningerne igen begyndte at røre paa sig, samledes
Opmærksomheden paa ny om Opretholdelsen af D iscip li
nen. Flere Fabrikker udstedte i disse Aar nye og skær
pede Reglementer.