586 / 722
572
Georg Nørregaard
Fra Indholdets Side vedblev de enkelte Virksomheders
Regler vel at være forskellige; men de optog gerne nogle
af de Bestemmelser, som Fabrikanterne var blevet enige
om i 1876. Ifølge et Reglement for Arbejdere hos Firmaet
Schmith & Marstrand af 2. December 1885° skulde hver
Arbejder have et Nummertegn. Hver Morgen, naar han
kom til Fabrikken, skulde han tage det fra en Tavle ved
Indgangen, og der skulde han hænge det igen, naar han
forlod Stedet ved Fyraften. Han fik kun Løn for den Tid,
Tegnet ikke hang paa Tavlen, og glemte han at hænge
det, kostede det 25 Øre i Bøde. Hvis man lod en anden
tage sit Tegn, eller selv tog en andens Tegn, blev det
betragtet som Bedrageri og straffet med øjeblikkelig Af
sked. Tavlen med Tegnene blev lukket, naar Klokken var
5 Minutter over 6. Hvem der kom senere, maatte have
sit Tegn udleveret hos Portneren, og han kunde først
komme ind mellem Kl. 7 og 5 Minutter over 7 eller i
Spisepauserne. Hvis nogen forsøm te mere end 2 Timer
paa samme Dag, maatte de foruden at finde sig i et Fra
drag i Lønnen ogsaa betale Bøde. Ingen turde forlade
Fabrikken i Arbejdstiden uden skriftlig T illadelse fra
de nærmeste foresatte. T illadelsen skulde afleveres til
Portneren eller om Natten til Natvægterne. Heller ikke
maatte nogen Arbejder uden udtrykkelig Ordre fra sine
foresatte betræde andre Værksteder end det, hvori han
var beskæftiget. Det var strengt forbudt at forberede sig
til at gaa f. Eks. ved Vask og Omklædning, før Arbejds
tiden var forbi. Paa alle Maader søgte man at sætte en
Stopper for Uefterretteligheder hos Arbejderne. Det kan
tilføjes, at Spisen, Spiritusdrikkeri og Tobaksrygning var
forbudt i Arbejdstiden.
Som man kunde vente, forløb Gennemførelsen af saa-
danne Reglementer ikke uden Indvendinger fra Arbej
derne. Saaledes ved Jernbanens Centralværksteder i Aar
hus. Her var der allerede i 70’erne blevet indført, hvad