582 / 722
568
Georg Nørregaard
skuelser vandt Indpas, rejste der sig blandt Arbejderne
et Krav om Medbestemmelsesret paa lige Fod med Ar
bejdsgiverne, naar Arbejdsbetingelserne skulde fastsæ t
tes. Ogsaa paa Værkstedsreglementernes Ordlyd vilde
Arbejderne have Indflydelse. Beretningen om Jernindu
striens fælles Værkstedsregler og deres T ilblivelse giver
et godt Eksempel paa de langvarige Stridigheder, som
derved kunde opstaa.
Et Forspil til Indførelsen af fælles Værkstedsregler
for de forskellige Virksomheder- i Jernindustrien indtraf
i 1876. I enkelte andre Industrigrene havde man allerede
tidligere forsøgt sig i den Retning, saaledes hos P iano
fortefabrikanterne saa tidligt som i 1871.2
Jernindustriens Arbejdsforhold var i 1876 præget af
megen Uro. For første Gang fandt Jernindustriens Fa
brikanter nu Anledning til at optræde sam let over for
deres Folk. Dette Fremstød foretoges gennem Foreningen
af Jernstøberiejere i København, der var dannet 1872.3
Det er karakteristisk for den Indstilling over for den
socialistiske Arbejderbevægelse, som raadede blandt
denne Forenings Medlemmer, at det en Tid halvt skæm
tende havde været forbudt at drøfte Arbejdsforholdene
ved Foreningens Sammenkomster.
Den, der tog Initiativet til, at man nu skød den gam
meldags Fornemhed til Side, var Anker Heegaard, Ejer
af Jernstøberierne paa Blaagaard og i Frederiksværk og
Formand for Industriforeningen. I Modsætning til de
fleste af sine Kolleger besad han liberale Synspunkter.
Paa forskellige Maader viste han ogsaa Medfølelse med
Arbejderstanden i dens fattige Kaar. Naar han tog
Spørgsmaalet om Orden paa Arbejdspladserne op til
Behandling, kan det næppe have været i den Hensigt at
skade Arbejderne. Det maa være sket ud fra den Be
tragtning, at D isciplin var en Nødvendighed.
Paa et Møde i Jernstøberiejerforeningen den 1. Februar