578 / 722
564
Helge Søgaard
Naar Erik Pontoppidan frimodigt udnævner Køben
havn til Danmarks Hovedstad 1443, følger han kun en
litterær Skik, og det er ikke utænkeligt, at det er svage
Rem iniscenser fra hans udstrakte Læsning, der ligger til
Grund for hans Tanke
0111
en Hovedstad, selv om han
ikke har citeret dem. Paa samme Maade maa man stille
sig til Problemet om Lejre som Hovedstad. Det er vel
saare sandsynligt, at Lejre paa et T idspunkt i vor Oldtid
har været Herskersæde, og Thietmar af Merseburgs Om
tale af Offerfesten i Lejre viser, at Stedet endnu i He
denskabets Slutningstid havde en vis Betydning. Litterær
Vane har da gjort Byen til Hovedstad, naar man i Mid
delalderen skulde fortælle om den. Og Pontoppidan er
ikke den eneste af Fortidens H istorikere, der har næret
Illusionen om en dansk Hovedstad i Betydningen Konge
sæde. Huitfeldt skriver saaledes om den første Sagn
konge: „Den Dan skal først haffue bygt Leyreslaat eller
By / som Konningsædet vaar fordumme tid / oc Affguds-
tien isten eller Blothen i disse Land opholtis“.20
Kun en Adskillelse af de faktiske Forhold fra den lit
terære Form, i hvilke de blev frem stillet, tillader en
rimelig Løsning af Problemet om Danmarks verdslige
Hovedstad. At Lund var vor kirkelige Hovedstad, vil
ingen betvivle.
Allerede i Senmiddelalderen er der imidlertid V idnes
byrd om, at København er blevet betragtet som Hoved
stad. I Morten Børups Byrim karakteriseres Staden i fø l
gende Linier:
Clericali et regali
Bispeprægtigt, kongemægtigt
turha gaude Hafnia.
straaler, Kjøbenhavn, dit Ry.
Non est talis nec æqualis
Danmarks Rige ej din Lige
civitas in Dania,
har i nogen anden By.
artium officina,
Nu kan Kunst og Viden ty
omnium pulcherrima
til dit Værksteds væne Ly.
merces exerces
Over Jord, i Syd og Nord
colligis et possides
har du flettet Handelsnettet;
per terrarum spacia.
gyldne Tider ser du gry
.21