577 / 722
Danmarks gam le Hovedstad
563
Store og Hardeknud blev bisat i W inchester, idet de
mere var engelske end danske Konger, Magnus den Gode
blev begravet i Trondhjem, men han var først og frem
mest norsk Konge, og Svend Estridsøn blev jordfæstet
i Roskilde. Der er saaledes muligt en Tendens til, at Ka
thedralen i Roskilde skulde være den kongelige Begravel
seskirke, men Traditionen blev brudt, Protomartyren
Knud fik sit Hvilested i Odense, og ingen af de andre
Svendssønner blev gravlagt i Roskilde, ligesom Valdema-
rerne udpegede Benediktinerkirken i Ringsted som deres
Slægts Gravkirke, og Knud den Sjette blev kronet her.
Først i det 15. Aarhundrede bliver Roskilde Domkirke
atter Hvilested for Kongeslægten efter et Intermezzo, da
C istercienserkirken i Sorø havde denne Stilling.
A. W. Brøgger har for Norges Vedkommende paavist
en lignende Skiften. Her begynder de kongelige Begra
velser i Trondhjem , derefter bliver Bergen den foretruk
ne By og til Slut Oslo.19 I nogen Grad svarer denne
Rækkefølge til den skiftende Betydning, de tre norske
Byer havde. Dette Synspunkt kan imidlertid ikke gøres
gyldigt for de danske Forhold, tilmed da det kun er be
tinget gældende for Norge, og naar Tanken om en Hoved
stad h ist og her dukker op hos Forfatterne, skylder den
vel snarest de gamle antikke Traditioner sin Tilværelse
foruden den Kendsgerning, at Konstantinopel, Rom, Lon
don og Paris allerede dengang havde arbejdet sig frem
til at være faktiske Hovedstæder eller havde arvet denne
Stilling fra Oldtiden. Det var heller ikke store Kredse i
Middelalderen, der godkendte Tanken om en verdslig
dansk Hovedstad, dertil indbød Virkeligheden ikke. De
middelalderlige Forfattere har her som paa andre Om-
raader arbejdet med gam le tilvante Forestillinger, som
skulde tilpasses paa danske Forhold, hvor vanskeligt det
saa end kunde være, og Roskilde frembød de bedste Vil-
kaar.